Janus Bakrawi Coaching tilbyder en til en sessioner for dig, der ønsker at blive den stærkeste udgave af dig selv. Tiden er måske kommet for dig til at skabe forandring og lære at drage øget omsorg for dit liv. Her på siden kan du læse mere om mig, min rolle som coach og du kan kontakte mig til en snak om netop dine udfordringer, håb og ønsker.
En særlig interesse for mig, som coach, er rollen som far. I perioder i mit liv har jeg haft svært ved at være en nærværende far. Grundene hertil er mange og komplekse. Vi lærer ikke altid hjemmefra hvordan vi bedst og aktivt indtager far-rollen. For nogle mænd fører skilsmisse også til ændret samvær med deres børn og rollen kan skifte og være vanskelig at navigere i.
Jeg forstår udfordringen og jeg ser den større forskel i relationen til mine børn efter jeg blev mere nysgerrig på min rolle som far og hvordan den kunne forbedres. Jeg oplever, at mine børn har større tillid til mig som far.
Du oplever måske også, at du er usikker i din rolle. Coaching kan støtte dig i at opnå mere selvtillid som far.
Du kan desuden også læse mere om mine foredrag og mig som mentor – særligt til fagpersoner.
Rod er historien om et barn, der bliver kastet fra den ene ende af verden til den anden. Om en dreng, der bærer rundt på en sort klump af sorg og savn i maven. Om en ung mand, der dirrende af raseri og sårbarhed knuser sig selv. Og somme tider sin omverden. Men det er også historien om et menneske med en stærk drivkraft efter at bliver til noget. Som vil skabe sig en kunstnerisk karriere, et godt liv og gode rammer for sit eget barn. Og som lykkes med det.
Coaching er et værktøj baseret på dialog og spørgsmål. Det tager udgangspunkt i, at de bedste løsninger på vores udfordringer ligger inde i os selv.
Med afsæt i min opvækst og min faglige viden har jeg holdt mange foredrag igennem tiden.Fra den lokale forening til Center for familiepleje.
Jeg kan, som mentor, støtte og vejlede fagligt eller personligt. Du kan have brug for særlig støtte til at starte på job, uddannelse eller et andet forløb.