Foredrag
15608
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-15608,bridge-core-1.0.5,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-18.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-6.0.2,vc_responsive
 

Foredrag

Foredrag

Med afsæt i min opvækst og min faglige viden har jeg holdt mange foredrag igennem tiden. Fra Vordingborg til Hillerød. Fra den lokale forening til Center for familiepleje. Foredraget kan tilrettelægges og tilpasses mange forskellige arenaer, som er nysgerrige på min historie og emner som integration, unge, rodløshed og skuespil.

Kort fortalt er min historie, at jeg, som 7-årig blev jeg bortført til Jordan af min far, og jeg mistede alt i et smertefuldt ryk: min mor, min dagligdag og mit sprog. Der ventede mig et nyt og råt liv i en lille arabisk landsby. Trods savnet til Danmark og ikke mindst til min mor vænnede jeg mig til min nye tilværelse – lige indtil min far fire år senere tog mig tilbage til Danmark.

Alt imens min mor og far kæmpede om retten til at få mig, blev jeg anbragt på et børnehjem og sidenhen på forskellige ungdomspensioner, og levede derfor en omflakkende og rodløs tilværelse i mine unge år.

Med udgangspunkt i min bog: ”Rod. En fighters fortælling” beretter jeg om at blive bortført fra trygge rammer i Danmark til et liv i Jordan. Om ungdomslivet i småkriminelle københavnske gademiljøer, om den stærke drivkraft efter at blive til noget og skabe sig et liv med følelsen af at høre hjemme.

DET SIGER DELTAGERNE

“Et meget personligt, stærk og rørende foredrag, som alle var meget begejstrede for.”

– Susanne Kabel, Københavns Kommune, Center for familiepleje

“Alle tilhørere var meget begejstrede for det meget inspirerende foredrag med Janus (…)”.

– Mette Høgh Christiansen, Integrationsrådet i Vordingborg kommune

“Janus er en rigtig dygtig fortæller, der tryllebandt vores kursister i de 1,5 timer foredraget varede. Stor ros til ham :-)”

– Lotte K. Olsen, HF & VUC Nordsjælland / Hillerød afdeling

Priser

Alle foredrag bookes igennem forfatterforedrag

Kontakt mig for den første uforpligtende samtale!